barry-kitsonBarry Kitson har været professionel illustrator og tegneseritegner siden 1980’erne og har i sin lange karriere tegnet de fleste af de førende figurer hos både DC og Marvel Comics.

Hans første udgivelser var for Marvel UK, hvor han tegnede både Spider-man og Transformers. Han arbejdede senere på Storbritanniens mest populære tegneserie, 2000AD, hvor han tegnede både Judge Dredd og Judge Anderson, før han rejste til USA for at arbejde for DC Comics.

Hos  DC arbejdede han på blandt andet The Adventures of Superman, Batman, Justice League of America Year One, Azrael, The Flash, Teen Titans, The Brave & the Bold og The Legion of Super-heroes.

Efterfølgende blev Barry Kitson tegner for Marvel Comics, hvor han har tegnet flere af deres ikoniske figurer, herunder The Amazing Spider-Man, The Fantastic Four, Avengers, The Order, X-Men, Iron Man: Public Identity, The Incredible Hulk, og The Mighty Thor.

Barry Kitson har desuden samarbejdet med Mark Waid på deres egen anmelderroste serie Empire, der har levet et omskifteligt liv hos forskellige amerikanske udgivere. Den seneste ”Empire: Uprising”, er udgivet af IDW publishing i samarbejde med Thrillbent.com.