Foto: Melissa Chase

Foto: Melissa Chase

Gina Wynbrandt er en ung serieskaber fra Chicago, USA. Wynbrandt er aktuel i februar med Er der ikke nogen der gider bolle mig, please fra Cobolt/Forlæns (Someone please have sex with me, 2dcloud). En samling kortere, semi-selvbiografiske tegneserier, der kigger på den unge kvinde igennem satiriske, sexfikserede briller.

Gina Wynbrandt fik sin bachelor i Fine arts i 2012. Samme år selvudgav hun sin debut, One Less Lonely Girl, der kan læses i Er der ikke nogen der gider bolle mig, please. Siden da har hun selvudgivet flere af sine minicomics, deltaget i antologier som CAKE anthology, Cicada Magazine og Lumpen Magazine, og været i The Best American Comics 2015 og 2016. Hun blev desuden nomineret til en Ignatz pris i 2015 for hendes Big Pussy, udgivet af 2dcloud.

Wynbrandts syrede humor og lyserøde farvepalette har taget den alternative comics-scene med storm. Wynbrandt arbejder både frækt og modigt med samtidsreferencer fra sociale medier såvel som fra popkulturen, og hun tilbyder et ærligt og feministisk blik ind i det unge, voksne menneskes verden i en aktuel tid, hvor kvinder både kan være klamme og liderlige.

Læs mere om Gina Wynbrandt her

Gina Wynbrandt præsenteres i samarbejde med Forlaget COBOLT og Forlaget Forlæns