Garen Ewing3

Ligne claire-tegner Garen Ewing som gæst

Garen Ewing, særlig kendt for sin populære ligne claire eventyrtegneserie The Rainbow Orchid, er på Copenhagen Comics gæsteliste den 6.-7. juni i Øksnehallen.

Garen Ewing lagde ud som selvudgiver og allerede i 1988 grundlagde han forlaget King Rat Press. Herfra udgav han antologien Cosmorama med bidrag fra blandt andet Warren Ellis.

The Rainbow Orchid er udkommet i tre bind og fra forlaget Egmont UK i England. Serien er oversat til fransk, tysk, spansk og hollandsk, og det danske forlag Tellerup arbejder netop nu på en oversættelse, der er planlagt til udgivelse umiddelbart inden Copenhagen Comics med titlen Julius Chancers eventyr: Jagten på regnbueorkidéen, Første del.

The Rainbow Orchid har høstet en række priser og titler samt gode anmeldelser. Kritiker Rachel Cooke fra The Observer skriver f.eks.: “… I couldn’t like it more if I tried … It is all so beautifully done: the historical references are spot on … the dialogue is pitch perfect … the result is one of the most satisfying comics around, whether you are a small boy, or a grown woman.”

Garen Ewing præsenteres i samarbejde med Forlaget Tellerup og Statens Kunstfond.

statens-tellerup

Læs mere om Garen Ewing her.