Mark Buckingham Nyhed

Mark Buckingham er gæst på Copenhagen Comics

Det er en stor ære for Copenhagen Comics at byde den britiske tegner Mark Buckingham velkommen til Copenhagen Comics 2019 den 23.-24. februar i Øksnehallen.

Mark Buckingham streg har været rygraden i den anmelderroste og populære tegneserie Fables, der med manuskript af Bill Willingham i en periode fra 2002 til 2015 nyfortolkede og indskrev de klassiske folkeeventyr i moderne amerikansk popkultur.

I sin karriere har Mark Buckinghams streg blandt andet været omkring serier som Miracle Man, Hellblazer, Sandman og Shade, the Changing Man.

Men især har han vakt opmærksomhed med sit arbejde på de to miniserier The High Cost of Living og The Time of Your Life. Begge med manuskript af Neil Gaiman, og begge med figuren Death fra Sandman-serien i hovedrollen.

Du kan møde Mark Buckingham både lørdag og søndag på Copenhagen Comics.