Norden kalder: Islandsk ekstrem-humor og finsk neo-surrealisme på Copenhagen Comics

Islandske Hugleikur Dagsson og finske Tommi Musturi kommer til Copenhagen Comics Hugleikur Dagsson er en islandsk multikunstner, der arbejder med både skrift, tegning og dramatik. Særlig kendt er han for sin dybsorte og groft satiriske stribeserie Dagsson, der blandt andet kører på Heltnormalt.dk. Intet er helligt for Dagsson, der trækker enhver, det være sig børn, guder […]

Islandske Hugleikur Dagsson og finske Tommi Musturi kommer til Copenhagen Comics

Hugleikur Dagsson er en islandsk multikunstner, der arbejder med både skrift, tegning og dramatik. Særlig kendt er han for sin dybsorte og groft satiriske stribeserie Dagsson, der blandt andet kører på Heltnormalt.dk. Intet er helligt for Dagsson, der trækker enhver, det være sig børn, guder eller julemanden, gennem hans kyniske skærsild-univers bestående af pindemænd og en simpel men klokkeklar streg. Dagsson har udgivet i alt 17 tegneserier, han arbejder med stand up og i 2006 vandt han “årets dramatiker” pris i Island.

Tommi Musturi er en af finsk tegneseries helt store navne. Musturi står bag talrige tegneseriepublikationer, bl.a. den kritikerroste, stumme grafiske roman Samuelin matkassa (På tur med Samuel). Hans værker er udkommet i over 30 lande og lige nu er han aktuel med en dansk oversættelse, Håbets bog, fra Forlaget Forlæns. Udover at stå bag en lang række illustrationer til både magasiner, bøger og pladecovers er Musturi også en af grundlæggerne af det internationalt anerkendte finske tegneseriekollektiv Kutikuti. Musturi har vundet adskilllige priser og i 2011 modtog han den største finske tegneseriepris ’Puupäähattu’ fra Det Finske Tegneserieselskab.

Vi glæder os meget til at få besøg af dem begge på Copenhagen Comics!

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding