Olivier Schwartz er en fransk tegneserietegner som herhjemme nok er mest kendt som tegner på de 3 albums der udkom i serien: Et ekstraordinært Eventyr Med Splint & Co. Alle skrevet af Yann.

Olivier er også tegneren bag albummet: Gringos locos, igen med Yann som forfatter.
Et album som handler om virkelighedens tegnere Jijé, Franquin og Morris, og deres tur til USA i 1940’erne.

Netop Jijé, Franquin og en tegner som Yves Chaland har været en stor indflydelse på Oliviers retro-inspireret, rene og dynamiske tegnestil.