Toshio Maeda Nyhed

Toshio Maeda er gæst på Copenhagen Comics

Copenhagen Comics er glade for at kunne føje den japanske serieskaber Toshio Maeda til gæstelister årets festival den 23.-24. februar i Øksnehallen.

Toshio Maeda er erotisk mangategner og anerkendt som en af pionererne bag genren Hentai, hvor særligt hans serie Legend of the Overfiend (Urorsukidoji) fra 1986 står som et hovedværk.

Toshio Maeda var særligt produktiv op gennem 1980’erne og 1990’erne, og blandt hans mange tegneserier bør blandt andet nævnes Demon Beast Invasion, La Blue Girl og Adventure Kid. Alle serier der sidenhen også er lavet som tegnefilm.

Toshio Maeda gæster Copenhagen Comics både lørdag og søndag.