Fagbøger som tegneserie

Bliver det sjovere og nemmere at læse verdenslitteratur, hvis den formidles gennem tegneserier?

Tidspunkter

Søndag kl. 12.00-12.40
overskrift

Lokation

Lille scene
overskrift

Bliver det sjovere og nemmere at læse verdenslitteratur, hvis den fortælles igennem tegneseriernes diverse virkemidler? Billeder, som illustrerer fagbøgernes indhold, har en gammel tradition bag sig. Men hvad sker der, når man skaber et mere dynamisk eller poetisk sammenspil mellem billeder og tekst? Og hvad synes tegnere selv om deres arbejdsprocesser bag ved?

Panelets deltagere har forskellige vinkler og baggrund og har formidlet viden om f.eks. sex, samfundshistorie, naturvidenskab og filosofi. Det lover for en spændende diskussion, som modereres af Johan Krarup.

Med i panelet er følgende:

Kristine Tiedt, som har formidlet viden om seksualitet med “Orgasmebogen” (2020) og den nye “Hvad er porno” (2023).

Sofie Louise Dam, som bl.a. har lavet tegneserier til Andy Warners manuskrifter om historiske utopi-samfund, som er bygget op som mikrostater.

Brian Dall Schyth har bl.a. tegnet til diverse plakater og bøger om natur og dyr og tegneserier til “Naturvidenskabeligt førstehjælp” (2020), som er en lærebog for medicinstuderende.

Niels Roland har bl.a. tegnet materiale til undervisning omkring historie, filosofi, naturvidenskab, f.eks. “HCØ – kampen om videnskaben” (2020) og “Mig og min krop” (2021).

 

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding