Workshop: Skitsebogens magiske verden

En ”SKETCHBOOK” eller skitsebog er en fantastisk legeplads, for dig, som vil afprøve en masse ting.

Tidspunkter

Lørdag kl. 13.00-15.00
overskrift

Lokation

PĂĄ udstillers stand
overskrift

En ”SKETCHBOOK” eller skitsebog er en fantastisk legeplads, for dig, som vil afprøve en masse ting. Her må man godt klatte rundt, klippe og klistre, sætte ind, doodle, farvelægge, skrive og noterer, ja alt – som på en måde også dokumentere dit liv. Og jo mere varieret det er, jo meres spændende er det at dykke ned i. På workshoppen her, giver jeg dig nogle tips og tricks, som jeg bruger, når jeg tegner det liv, som foregår rundt om mig. Vi mødes hos mit bord hos forlaget Afart, lørdag kl. 13. Medbring din egen skitsebog og tusch, blyant eller hvad du nu elsker at tegne med. Mange tegner gerne på Ipad, men det ser jeg helst ikke her på workshoppen her. Fordi det skal være mere spontant, hvor fejl og skæve streger, næsten er et must. Men vi starter kl. 13, hvor jeg giver jer nogle indlederne øvelser i ca. 1 time. Derefter tager I rundt i hallen på egen hånd i ca. 1,5 timer, hvor der altid er muligt at komme hen til mig på standen, og få flere tips på de skitser, du er i gang med. Når kl. så er 14.30 så mødes vi igen, og kigger på hinandens skitser og jeg giver lidt feedback på skitserne.

Lidt om mig. Mit navn er Rasmus Julius, jeg er bosiddende i Kolding og er 55 år. Jeg er freelance illustrator, tegneserie tegner, børnebogsforfatter og underviser. På Viborg Animationsskole, stiftede jeg bekendtskab med ”Skitsebogens” magiske verden og har siden da, altid haft en skitsebog med, når jeg er ude. F.eks. i tog, hvor man hurtigt kan finde nogle gode motiver at tegne. Jeg bruger også skitsebogen, når jeg er ude og rejse – så tegner jeg mine oplevelser i stedet for at fotografere. Du oplever verden på en hel anden måde, du er til stede og bliver god til at fokusere på dine omgivelser. Så stor kærlighed herfra til disciplinen ”Sketchbook”.

Følg med i mine skitsebøger på instagram: @rajkolding

Avanceret søgning
Jeg vil kun se:
Jeg vil kun se: