Philippe Fenech

Philippe Fenech er en fransk tegneserieskaber fra Montpellier. Han er kunstneren bag utallige børnebøger og humoristiske tegneserier udgivet af forlagene Soleil, Vents d’Ouest og Bamboo. Han valgte at blive tegneserieskaber efter at have læst Asterix.
Som illustrator udgav han bl.a. i magasinerne “Le journal de Mickey”, “Mickey Parade” og “Scoobydoo Mag”, samt udgivet flere tegneserier til Disney. Som tegneserieforfatter har han bl.a. skrevet “Tuff et Koala”, “Un Héros presque parfait” og senere serien “Mes Cop’s”.
I 2021 var Philippe med til at instruere filmen “Idéfix et les Irréductibles”, som blev en stor succes.
Philippe har derudover tegnet Idéfix i “Idefix og de ukuelige”, som han skal snakke om til Copenhagen Comics.
Hvis du er nysgerrig på at møde Philippe Fenech, skal du tage på Copenhagen Comics 2025 d. 7.-8. juni i Valby Hallen.