Forlaget Meta

Med bøgerne om Max og Meta er du kun et fingerknips fra viden

Find os på stand: AA 14

overskrift

Max og Meta

Bøgerne om Max og Meta behandler naturvidenskabelige fænomener på en ny og anderledes måde, hvor udgangspunktet er børns undren over vores fantastiske verden. Den primære målgruppe er børn fra cirka 6 år og opefter, og bøgerne egner sig både til selvlæsning, højtlæsning og samlæsning i mindre grupper. Bagerst i alle bøgerne er der en side med baggrundsoplysninger, som primært henvender sig til de voksne.

Der er foreløbigt udkommet fire bøger i serien:

Max og Meta – Månen, Max og Meta – Farver, Max og Meta – Tyngdekraften, Max og Meta – Tid

I efteråret 2023 udkommer:

Max og Meta – Atomer, Max og Meta – Lyn og torden

Det skrev anmelderne om de to første bøger:

”Tegneseriestilen og emnet formidlet som en samtale mellem Max og Meta virker fængslende. Niveauet er lettilgængeligt, og de få velvalgte fakta pakket ind i en sjov historie kan virke som en løftestang til faglitteratur om emnet.” (Fra lektørudtalelsen af Max of Meta – Månen).

”Der er meget liv i illustrationerne i denne let tilgængelige forklaring på, hvad farver er. Der er mange sjove detaljer, og der er fart på. Bogen kan vække nysgerrighed og inspirere til samtale om hverdagsfænomenet farver”. (Fra lektørudtalelsen af Max og Meta – Farver)

”Bøgerne om Max og Meta formidler naturfag via narrativer, og i det perspektiv læner de sig op ad børns egen kultur, som er forankret i legen, og i legen kan alt lade sig gøre… Det er dejligt at opleve videnskabelige fakta formidlet på anderledes måder…” (Fra anmeldelse i Bogbotten)

Læs meget mere om Max og Meta på forlagets hjemmeside, hvor du også finder quizzer og andre sjove og lærerige aktiviteter.
www.forlaget-meta.dk

 

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding