Åben workshop – Tegn din monsterjæger med Thomas Knappe

Du er en modig monsterjæger på vej mod din næste dusør.Men hvilket monster vil du jage, og hvilke våben og trylledrikke vil du have med?

Med inspiration fra bogen Hvordan vil du jage et monster, skal du udruste din egen monsterjæger, så han/hun er klar til kamp. Bogens forfatter og illustrator Thomas Knappe hjælper dig med at tegne monstre, våben, skjolde, buer, trylledrikke, madpakker og hvad der ellers hører til en monsterjagt.

Kig forbi vores åbne workshop i tidsrummet 12-14, når Spillaboratoriet åbner i Valby Kulturhus.
Målgruppe: +4 år
Dato & tid: Lørdag den 14. oktober 2023 – 12-14
Sted: Valby Kulturhus, Spillaboratoriet – 3. Sal – Valgårdsvej 4 2500 Valby

COPENHAGEN COMICS ER EN DEL AF SPILLABORATORIET

Kom og vær med når Valby Kulturhus får en hel etage for alle os, der gerne vil dyrke tegneserier, cosplay eller spille rolle- og brætspil.

Udover at arrangere Danmarks største tegneseriefestival er Copenhagen Comic en del af spillaboratoriet, hvor vi vil arrangere forskellige kulturelle aktiviteter for fællesskabet. 
Denne gang er det vores Børne og Unge arbejdsgruppe, der har arrangeret en spændende tegneworkshop med Thomas Knappe (Hvordan vil du jage et monster).
Kom og vær med!

Læs mere om åbningen af spillaboratoriet
og Facebook event:

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding