Cosplay
Cosplayere er en vigtig del af stemningen på festivalen – og vi gør os umage for at give jer en tryg, sjov og kreativ weekend i Valby Hallen fyldt med tegneserier og cosplay.
Hvad kan du opleve?
Vi vil udbrede kendskabet og interessen for cosplay i Danmark. Vi vil også skabe et rum, hvor cosplayere og andre deltagere kan færdes sammen og dyrke deres passion i et rum, der er trygt for alle.
På festivalen har vi Cosplay Catwalk, Craftsmanship konkurrence, paneler, workshops og en lounge dedikeret til cosplay. Her er der også en cosplay repair station. Uanset om du er ny eller erfaren, går op i håndværket eller performance, er der noget for dig begge dage.
Hvad er cosplay?
Ordet cosplay er en sammentrækning af ordene “costume” (kostume) og “play” (spille). Det er en kreativ udtryksform, hvor en person klæder sig ud som en karakter fra en tegneserie, anime, manga, bog, film, tv-serie, computerspil eller lignende.
Cosplayere bruger ofte meget tid og kræfter på at skabe eller købe deres kostumer og tilbehør, så de kan se så realistiske og detaljerede ud som muligt. De kan også udføre rollespil, tage billeder og deltage i cosplay-konkurrencer og arrangementer, hvor de kan møde andre cosplayere og vise deres kostumer frem.
Når du interagerer med cosplayere så husk, at cosplay ikke er lig med samtykke. Spørg altid om tilladelse, før du fotograferer, optager eller vil røre ved en person eller dennes kostume.
Cosplay er ikke samtykke
Spørg altid om lov, før du fotograferer eller filmer en cosplayer.
Spørg altid om lov, før du rører ved en cosplayers kostume.
Respekter et nej!
Copenhagen Comics tolererer ikke nedgørelse og latterliggørelse af cosplayers.
Vi vil gerne skabe en imødekommende, rar, inkluderende og familievenlig festival. Vi tolererer ikke chikanerende opførsel.
Det indebærer bla. At bære kostumer med symbolik eller uniformer fra hadgrupper, autoritære regimer og/eller racistiske bevægelser
Regler for props/våben
Når du deltager til Copenhagen Comics følger vi den danske våbenlovning. Sådan undgår vi problemer og sørger for en god oplevelse for alle.
Props, som skal bruges til cosplayshow, skal som hovedregel efterses.I sidste ende er det Copenhagen Comics, der bestemmer.
Nyt om cosplay
Hold dig opdateret om cosplay på Copenhagen Comics
Tilmeld dig vores cosplay aktiviteter
Er du klar til at træde op på scenen?
Cosplay er ikke samtykke
Vi vil gerne have, at Copenhagen Comics er en festival som alle føler de kan deltage sikkert i.
