Den 7.–8. juni slår vi dørene op til Danmarks største tegneseriefestival – og i år bliver det større end nogensinde før!
Festivalen er flyttet til Valby Hallen og får dobbelt så meget plads til alt det, du elsker: Flere stande, flere oplevelser og et spændende program.
Vi har 140 udstillere, et hav af danske og internationale gæster, en biograf med animationsfilm, tre scener og et fyldt program med interviews, paneler, udstillinger, cosplay og kreative workshops.
Årets tema er Creation and Community, og vi glæder os til at tegneserierne, skaberne bag og vores fællesskab. Denne gang med nye rammer i Valby Hallen.
”Det giver nye muligheder for at gøre festivalen endnu større og endnu bedre,” fortæller Aase Thylstrup, formand for Copenhagen Comics.


Foto: Carsten Olsen.
Highlights fra programmet
⭐️ Mød tegneserieskabere som Don Rosa, Dave McKean, og Philippe Fenech
⭐️ Gå på opdagelse i Artist Alley
⭐️ Deltag i paneler om alt fra farvevalg og manuskriptskrivning til avistegning
⭐️ Udforsk vores områder for manga, cosplay og asiatisk popkultur
⭐️ Oplev stemningen og fællesskabet – og gør dit næste fund i samlingen


Foto: Carsten Olsen.
”Alting er blevet større. Så der er mere af alt det gode,” siger Anders Fjølvar fra booking- og programgruppen. ”Der er en masse muligheder for at lære håndværket bag det at lave en tegneserie – og vi har selvfølgelig masser af gode interviews med relevante tegneserieskabere.”
Aase Thylstrup tilføjer: ”Vi har store internationale navne. Vi får et stort nordisk område, og så udvider vi området for manga og østasiatisk popkultur. Vi har utroligt mange up-and-coming-kunstnere i vores Artist Alley.”
Køb din billet nu – og vær med til en weekend fyldt med tegneserier, fællesskab og kreativitet!

En weekend med fantastiske fortællinger – på papir og på lærred
Når Copenhagen Comics fylder Valby Hallen med tegneserier, workshops og fællesskab 7.–8. juni, er Valby Kino med som aktiv samarbejdspartner.
Sammen skaber vi en weekend, hvor historier kan opleves i flere formater – fra graphic novels og manga til storskærmsoplevelser i mørket. I løbet af festivalweekenden viser Valby Kino film, der passer til festivalens univers – f.eks. japansk anime og andre visuelle fortællinger. Samtidig vises et kort spot om Copenhagen Comics i biografens sale.
Og som gæst hos os får du rabat på biografbilletten, når du viser din billet til Copenhagen Comics i kiosken hos Valby Kino.
Samarbejdet med Valby Kino udspringer af årets tema: “Creation and Community”. Både festivalen og biografen drives af stærke frivillige kræfter, og begge steder er fortællingen og fællesskabet i centrum. Vi glæder os over at bringe festivalstemningen ud i flere dele af Valby – og give publikum endnu flere kulturelle oplevelser at dele.
Få 20% rabat på biografbilletten i Valby Kino ved fremvisning af billet til Copenhagen Comics i weekenden og ugen efter festivalen.

Foto: Carsten Olsen.
Copenhagen Comics dyrker tegne- og læseglæden
Børne- og ungeområdet på Copenhagen Comics har vokseværk – og i år er der endnu mere at opleve. Her kan børn og unge møde professionelle tegnere, prøve kræfter med Dungeons & Dragons, tegne deres egne figurer eller bare fordybe sig i en god tegneserie i vores læseområde.
”I skal komme, fordi det er sjovt! Både børn og voksne kan få lov til at slippe telefonen og hygge sig sammen om at være kreative,” fortæller Emilie Kjærgaard fra Copenhagen Comics.
Tegn med de professionelle
Blandt de største trækplastre er tegneworkshops med tegneserieskabere som som Karoline Stjernfelt, Thomas Knappe, Christine Reinwald, Palle Schmidt,Thomas Hjorthaab, Sophie Souid og Line Nordskjold.
Her kan børn og unge tegne side om side med skaberne bag nogle af deres yndlingsserier.
”Det giver børn mulighed for at møde den person, der står bag den tegneserie eller historie, de elsker. De kan få et indblik i, at der er et rigtigt menneske bag kunsten, og måske blive inspireret til selv at prøve det,” siger Emilie.
Læsning med billeder tænder læselysten
Festivalen har også fokus på læseglæde – og særligt på at åbne døren for børn, der måske ikke altid vælger en bog først.
”Tegneserier og manga kan åbne døren for, at børn får lyst til at læse mere,” forklarer Emilie. Tegneserier giver en visuel og mere tilgængelig vej ind i fortællinger – og dét kan gøre en stor forskel.
En kreativ oplevelse for hele familien
Festivalen er skabt af frivillige og hylder alle former for tegneseriekultur – fra Disney og superhelte til manga og graphic novels. I år er temaet Creation and Community, og børn og unge er i centrum.
”Man mærker et af de mest inkluderende festivalmiljøer. Det spænder bredt – fra børnefamilier til tegneseriefans, der jagter manglende numre på loppemarkedet,” siger Aase Thylstrup, formand for Copenhagen Comics.


Røde Kors x Copenhagen Comics
I tegneserien “Nuancer – en hverdag efter flugt” skaber syv unge med flugterfaring fortællinger om livet efter genbosætning i Danmark sammen med to illustratorer. Bag projektet står antropolog Mette Lind Kusk, der sammen med Røde Kors skoletjeneste lancerer tegneserien 8. juni på
Copenhagen Comics – Danmarks største tegneseriefestival.
