Billedskolen leverer workshop til Copenhagen Comics

Eva Ring, leder af Billedskolen i Tvillingehallen på Vesterbro GLÆDER sig til Copenhagen Comics “Copenhagen Comics er en berigelse af kulturlivet i København. Man kan gå rundt i timevis og opleve fantastiske, etablerede tegnere arbejde – og et mylder af nye talenter,” siger Eva Ring og tilføjer: “Man kan i det hele taget få masser af […]

Eva Ring, leder af Billedskolen i Tvillingehallen på Vesterbro GLÆDER sig til Copenhagen Comics

“Copenhagen Comics er en berigelse af kulturlivet i København. Man kan gå rundt i timevis og opleve fantastiske, etablerede tegnere arbejde – og et mylder af nye talenter,” siger Eva Ring og tilføjer: “Man kan i det hele taget få masser af inspiration og ny viden om tegneserieverdenen.” 

Copenhagen Comics har i år børn og unge som fokusområde. Der vil i den forbindelse blandt andet være en række workshops målrettet børn og unge, og en af disse kommer til at foregå på Billedskolen: “Billedskolen underviser børn og unge fra 1. Klasse til 3.G i billedprojekter for skoleklasser og på fritidshold, og jeg synes det er en god ide, at tilføje workshopaktiviteter af høj kvalitet og lade børn og unge møde tegnerne og afprøve forskellige stilarter fra classic til manga.  Så nu bliver der workshops på Billedskolen i Tvillingehallen under Copenhagen Comics, og det ser jeg frem til,” siger Eva Ring. 

Dramatisk Croquis

Børn fra otte år og op efter kan blandt andet deltage i workshoppen Dramatisk Croquis. “Man tegner i forskellige tidsintervaller, det går hurtigt, og det er sjovt. Til denne aktivitet har vi allieret os med nogle af de bedste cosplayers fra festivalen, som på skift vil stå model i forskellige stillinger og tider, alt fra 2 til 5 min. Croquis er noget, alle tegnere bruger for at skærpe deres syn og kendskab til anatomi.”

Billedskolen har flere tegneseriehold for børn og unge og en del af underviserne er selv dygtige tegneseriefolk, og derfor gode til at dele deres viden og begejstring med eleverne, fortæller Eva Ring. Billedskolen har gennem årene udgivet i alt seks tegneseriehæfter med elevernes striber; det seneste i april i forbindelse med Billedskolens 25 års jubilæum. 

Tegneserier er ifølge Eva Ring “et hit og eleverne er dygtige.” Læs mere om Billedskolen her og download hele programmet for børn og unge på Copenhagen Comics her.