Copenhagen Comics samarbejder med Tegnefestival og DM i Tegning i Horsens

Hvert år siden 2008 har Billedskolen på Horsens Kunstmuseum dannet ramme for DM i Tegning. Børn fra hele landet stiller op til en weekend med danmarksmesterskaber i så forskellige discipliner som Klassisk Tegning, Tegn med Ord og Årets Tegne-Ninja – i alt 14 discipliner. Juryen består af professionelle tegnere, hvoraf flere også er at finde som […]

Hvert år siden 2008 har Billedskolen på Horsens Kunstmuseum dannet ramme for DM i Tegning. Børn fra hele landet stiller op til en weekend med danmarksmesterskaber i så forskellige discipliner som Klassisk Tegning, Tegn med Ord og Årets Tegne-Ninja – i alt 14 discipliner. Juryen består af professionelle tegnere, hvoraf flere også er at finde som gæster på Copenhagen Comics, nemlig Jan Kjær, John Kenn Mortensen og Ib Kjeldsmark.

Manden bag Tegnefestival og DM i Tegning er billedkunstner Jannik Broz, som er leder af Billedskolen i Horsens. Formålet med eventet er at synliggøre tegnefaget, fordi tegning er en grundkompetence i erhverv, som vi er gode til i Danmark, for eksempel design, arkitektur, animation og computerspil.

Da Copenhagen Comics har særligt fokus på børn og unge til årets festival, og desuden gerne vil støtte vækstlaget inden for tegning og tegneserier, har vi begyndt et samarbejde med de dygtige mennesker i Horsens.

På årets festival vil du derfor kunne møde Jannik og nogle af hans dygtige tegnere, til blandt andet en stor TegneBattle, men inden da er der DM i Tegning i denne weekend, hvor 14 nye danmarksmestre i tegning skal findes, hvor Copenhagen Comics også kigger forbi. Følg os på Facebook, Twitter og Instagram.

Læs mere om Tegnefestival og DM i Tegning her.