Wubba lubba dub dub!
Så er der godt nyt til fans af hitserien Rick and Morty på Copenhagen Comics den 23.24. februar i Øksnehallen.
Det er nemlig lykkedes af få fat på den amerikanske serieskaber David Angelo Roman, som til daglig tegner tegneserieudgaven af Rick & Morty.
Rick and Morty er en af de største popkulturelle succeser gennem de seneste år – herhjemme kan den animerede serie ses på Netflix.
Den ekstremt populære serie er med sin blanding af grovkornet sort humor og utallige science fiction referencer gået hen og blevet en landeplage – både i sit hjemland USA men også her i Danmark, hvor fans utålmodigt venter på seriens fjerde sæson.
Mens du venter har du så nu mulighed for at møde David Angelo Roman på Copenhagen Comics, hvor han har lovet at tegne til alle Rick and Morty fans.
Samtidig vil der være mulighed for at købe nogen af David Angelo Roman flotte prints. Og som noget helt specielt kun for Copenhagen Comics gæster, sælger han et særprint af figurerne fra Rick and Morty i selskab med Copenhagen Comics’ egen lille rummand!