Toril Snerle Bækmark
Toril Snerle Bækmark er skaberen bag den grafiske novelle Lillith. Et vanvittig smukt tegnet værk om et feministisk ikon, hvis betydning og fremstilling er blevet både anset og dæmoniseret, men som i bogen ubetinget vises som et værdifuldt forbillede. En kraftfuld og erotisk feministisk fortolkning af livets tilblivelse, som vil provokere nogle og begejstre mange.
Siden 1998 har Toril Snerle Bækmark været selvstændig illustrator med opgaver indenfor udstillingsdesign og illustrationer til blade og reklame. Sidste år debuterede hun som forfatter med Overgang en illustreret bog til voksne. Samme år kom den grafiske novelle Lillith, der blev nomineret til en Claus Deleruran pris for årets bedste debut. Nu arbejder hun på flere illustrerede bøger til voksne og er igang med at tegne på en ny grafisk novelle baseret på Etel Adnans bog Sitt Marie-Rose.
UddannelseDanmarks Designskole Visuel Kommunikation




