Nyt område for asiatisk popkultur

I år har vi skabt et helt nyt område, der omfavner den østasiatiske popkultur. Vi har samlet et udvalg af kunstnere, der har ladet sig inspirere af østasiatisk popkultur på hver deres måde.

Du vil finde manga og andre østasiatiske tegneserier fra både Fantask og Faraos Cigarer, som begge har en ekstra stand i dette område i år. Du kan også finde flere kunstnere, der har en stand i dette område.
Vi tilbyder en række spændende og lærerige aktiviteter i vores workshopområde, som alle aldersgrupper kan deltage i. Der vil være forskellige tegneværksteder og origami-foldning.

Du kan hygge dig med at læse, tegne og møde andre med passion for østasiatisk popkultur.

Der vil være aktiviteter både lørdag og søndag, og alle er velkomne.

Så kom og mærk den østasiatiske stemning.

Vær med til vores workshops

Vi har planlagt en masse spændende workshops for fans og skabere i alle aldre. Der er noget for en bred smag. Dig der vil forbedre dine tegnefærdigheder. Dig der vil udvikle din egen stil og tegne figurer med inspiration fra mangaen. Dig der vil lære mere om origamiens verden og folde med. Dig der vil skabe søde figurer, som dem du har set i koreanske webtoons. Dig der vil lære fra de helt store og udvikle evner til at skabe fantastiske universier. Tryk på knappen med workshops for at læse mere.

Synes du at en eller flere af disse workshops lyder spændende er der også flere punkter på sceneprogrammet, der vil falde i din smag. Vi får f.eks besøg af Lucius Merryweather, der har bidraget til et hav af webcomics. Den type tegneserier kan du høre Luxiva fortælle om. Der er også foredrag om japansk overtro og hvordan den har inspireret tegneseriernes verden. Derudover er der introduktion til mangaens fantastiske univers og selvfølgelig vores cosplay konkurrence og catwalk.
Tryk på knappen med sceneprogram for at læse mere.

Tak fordi du læste med!

Vi ses i Øksnehallen – 18. og 19. maj 2024.

Køb din billet

Fotos af Carsten Olsen
Illustration af @Kimmiekawa