Bemærk at dette indlæg er fra 2022

Peter Madsen, Bjørk Matias Friis og Jam Aden (DK)

Peter Madsen, Bjørk Matias Friis og Jam Aden kommer til Copenhagen Comics 2022 og taler om nordisk mytologi.

3 dygtige danske tegneserieskabere med hver deres fortolkning af den nordiske mytologi, mødes til en snak om deres værker og deres syn på de nordiske guder.

Peter Madsen behøver næppe den store introduktion. Han er manden bag den mest succesfulde danske tegneserie nogensinde: Valhalla, som udkom gennem 15 bind i årene 1977-2013.

Sammen med sin kone forfatter Sissel Bøe, har han tegnet de 12 bind i børnebogsserien Troldeliv.
Af andre udgivelser kan nævnes Eventyrbogen, Menneskesønnen, Historien om Job, Historien om en mor og senest værket Urhistorien.

www.petermadsen.info

Bjørk Matias Friis er den pris-nominerede kunstner bag serien Midgårdsskrøner, som der indtil nu er udkommet tre bind af på Forlaget Faraos. En spændende og humoristisk vikinge saga om trællen Rod, som bliver indraget i gudernes planer.

Jam Aden er uddannet på animations skolen i Viborg.
Han har illustreret tegneserien Frankenstine, som er skrevet af Lars Kramhøft.

Senest har forlaget Cobolt udgivet første bind i tegneserietriologien Åndevandrer om guden Loke.

www.jamaden.com

Panelet finder sted lørdag d. 28/5 2022. Nærmere tidspunkt følger.

Køb billetter her: https://event.it/copenhagencomics/