Grafiker, visual artist og organizer af cph zine fest – Sandra Sundquist, besøger dette års Copenhagen Comics-festival.
Sundquist hører til en af de mest ihærdige ildsjæle i den danske undergrundsscene indenfor tegneserier, og hun har været tovholder for de sidste par års CPH ZINE FEST.
Sundquist debuterende som tegneserieskaber med den til dels selvbiografiske Usikker selvudlært ikke-kunstner, der handler om det svære liv som kunstner.
Sandra Sundqust – Grafiker, visual artist og organizer af cph zine fest:
Jeg tager min tegneserie ‘Usikker Selvudlært Ikke-Kunstner’ med, som er første del af en serie der basically handler om imposter syndrome. Hvordan man navigerer i en verden, man føler sig alien i.
Derudover tager jeg mit gamle zine med ‘har ikke noget at sige’, som er et personligt prosa-agtigt Zine, der dykker ned i barndommen om hvorfor man ikke må udtrykke sig.
Glæder mig til at se jer alle i CPH Zine Fest området, både fellow imposters som ikke-imposters (hvis de er derude)
Lørdag kan Sandra Sundquist opleves på scenen, som en del af et panel om zine-kulturen. Den danske zine-kultur har i årevis stået stærkt på grund af festivalen CPH ZINE FEST. Kom og hør hvilke erfaringer Sundquist har gjort sig.
Zinekultur: Smeltedigel for fremtidens tegneserier
Læs mere om Sundquists arbejde:
Sandra Sundquists Instagram-profil
