Storytelling på Akademiets Skoler

Som del af børn og unge-udvalget har Nor Sisden, indehaver, kreativ direktør og grundlægger af Akademiets Skoler, budt ind med workshoppen Storytelling, hvor børn og unge i alderen 12-18 år får muligheden for at lære en metode til at digte deres helt egen historie. Man får hjælp til at udvikle idéer og fortælle en historie […]

Som del af børn og unge-udvalget har Nor Sisden, indehaver, kreativ direktør og grundlægger af Akademiets Skoler, budt ind med workshoppen Storytelling, hvor børn og unge i alderen 12-18 år får muligheden for at lære en metode til at digte deres helt egen historie. Man får hjælp til at udvikle idéer og fortælle en historie gennem en stribe på ca. 4 billeder.

Akademiets Skoler udbyder kreative og kunstneriske forløb, og er blandt de skoler i Danmark der har størst erfaring i undervisning i klassisk tegning og idégenerering. Det er en nicheskole med plads til diversitet – både i forhold til den enkelte studerende og til undervisningsplanen.

Nor Sisden siger selv om det arbejde hun udfører på skolerne: “Det er ingen hemmelighed, at jeg brænder for det, at bringe min viden om undervisning i kreative fag videre – og i særdeleshed at få lov til at undervise børn og unge i klassiske kreative tradition i kombination med moderne innovation, samt at inspirere og udvikle business-livet”.

Det er nemlig vigtigt at de unge tænker fremtiden ind i deres kreative uddannelse: “Akademiets Skolers pensum er udviklet i forhold til de behov jeg er støt på, når unge fortæller om deres ambitioner og drømme for deres fremtid. Bl.a. ønsker mange uddannelsessøgende at kombinere færdigheder inden for kreativ tænkning, business og ansvar for jordens værdier”.

Under Copenhagen Comics eventet Storytelling, der foregår på Akademiets Skoler, er det Nor Sisden selv, der står for undervisningen. Det er derfor både en mulighed for at lærer mere om idéskabelsen i forbindelse med tegneseriestriber, men også for at lærer mere om Skolerne og den undervisning de tilbyder til unge kreative.

Du kan tilmelde dig til Storytelling her – det er helt gratis.