I weekenden den 27.-28 maj får vi besøg af den garvede tegneserietegner og ressourcedetektiv Rasmus Julius. Rasmus har været i tegneseriebranchen i mere end 20 år og står bla. bag tegneserierne Ø-kuller og På dybt vand og den illustreret børnebogsserie Buksetroldene.


Søndag hjælper han dig mellem 6-14 år med at finde dine styrker og blive bomstærk gennem tegning. Du kan så mange ting, som du måske ikke lige tænker over! Måske er du en rigtig god ven, eller det kan være, du har en god fantasi? Nogle gange kan det være svært at få øje på alt det, du er god til, men det er der altid.
Tegn dine styrker med Rasmus Julius
Lørdag er Rasmus Julius en del af et panel om tegneserier som grafisk medicin. På den store scene deler paneldeltagerne ud af deres erfaringer med, at bruge tegneserier til at bearbejde de oplevelser, der kan være når livet slår knuder.
Tegneserier på recept
Copenhagen Comics er Danmarks største tegneseriefestival, der i år holdes 27.-28. Maj i Øksnehallen.