Fra smølf til avantgarde

Thom Roep, manden bag den elskelige og gemytlige vandringsmand, Gammelpot, kommer på festivalen.

[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]

Ansvarlig for børn-og ungeindsatsen på Copenhagen Comics, Marianne Eskebæk Larsen, fortæller om at genopfinde tegneserien for børn og unge: “En tegneseriefestival skal kunne rumme alt lige fra smølf til avantgarde. Den skal kunne vise både bredden og dybden”

I år har vi særlig fokus på børn og unge. En gruppe der tidligere var mediets mest trofaste læserskare men som i dag er næsten forsvundet. Copenhagen Comics vil genopfinde og genintroducere tegneserien for børn og unge.

Særlige indsatsområder

Der er en række forskellige initiativer for at nå de unge læsere, for eksempel udstillinger, workshops og konkurrencer samt landsdækkende indsats på skoleområdet. Vi samarbejder med Center for Undervisningsmidler om udbredelsen af tegneserier i skolen op til festivalen. Vi er lige nu ved at udarbejde materiale som lærerne kan tage i brug i undervisningen. Det bliver gratis downloads der sætter spot på tegneserien, og som giver et indblik i tegneseriemediets mange potentialer. Børnene kan lære om tegneserier og lære at bruge tegneserier.

Tegneworkshops med fantastiske tegnere

Jeg kan ikke løfte sløret for alle festivalens børne- og ungeevents, men følgende programpunkter er fastlagte: Tegneseriekørekort, Monsterworkshop med John Kenn Mortensen, Byg en tegneserie, Fantasyworkshop med Jan Kjær og Superskurkeworkshop med Erik Petri.

Der kommer til at være et helt børneområde, hvor man kan læse tegneserier og tegne sammen med nogle af vores børneværter, der i øvrigt også hjælper til ved de mange andre aktiviteter. Der bliver også en tegnebattle, hvor publikum skal være dommere.

Læs mere om børneprogrammet her.

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_column_text css=”.vc_custom_1427407313394{padding-top: 20px !important;padding-right: 20px !important;padding-bottom: 20px !important;padding-left: 20px !important;background-color: #efefef !important;}”]marianne-eskebek

Marianne Eskebæk Larsen, underviser på UCC

Marianne sidder i Dansk Tegneserieråds bestyrelse og bestyrelsen for Copenhagen Comics og arbejder som freelance tegneserieformidler; hun skriver faglige artikler, udarbejder undervisningsmateriale og skriver tegneserieanmeldelser. Marianne læste 40-45 tegneserier i 2014.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]