Cosplay Youth

Cosplay Youth er en folkeoplysende forening i København for børn og unge 11-18 år med interesse for cosplay og japansk popkultur, blandt andet anime, manga, gaming, conventions, k-/j-pop, vocaloid, kawaiikultur og crafting af cosplays og props.
Vi skaber et trygt, inkluderende og kreativt fællesskab, hvor unge kan dyrke deres passion, udforske deres personlige udtryk og møde andre med samme interesser. Hos os er der plads til både erfarne cosplayers, kreative begyndere og unge, der bare gerne vil finde et fællesskab, hvor de kan være sig selv.
Foreningen drives af frivillige og hører under Landsforeningen Bifrost. Vi afholder mindst 2 månedlige arrangementer med rod i cosplay og popkultur og tilbyder holdundervisning i blandt andet cosplay- og furry crafting samt mangategning.
Vi holder til i Valby Kulturhus og i vores craftingværksted på Østerbro.
Besøg os på Copenhagen Comics og hør mere om vores meet-ups, aktiviteter og fællesskab.