Rikke Lydeking – forfatter og illustrator af Fossil Girl

Fossil Girl er et science fantasy-eventyr om rumvæsener og mennesker, der begiver sig ud på en frygtindgydende mission for at forhindre en katastrofal krig, udløst af klimaforandringernes konsekvenser. For at nå deres mål må hovedpersonerne løse mysterier, overvinde politiske magtkampe og håndtere personlige konflikter. Historien udforsker, hvad socialt fællesskab, empati og magt betyder for den menneskelige ånd – og dens evne til at sejre over sine egne destruktive drifter.
Kom og mød Rikke og Fossil Girl i Artist Alley. Her kan du få dine egne eksemplarer af kapitel 1 og 2 af historien samt en speciel jule-udgave. Der vil være Fossil Girl t-shirts, muleposer, klistermærker og anden merch. Og så vil der også være en Fossil Girl-konkurrence. Kom forbi til en hyggelig snak!




