Vi ses i Spillaboratoriet + Vi 💙 frivillige!

Det kan føles som om, der er længe til maj, når vi igen fylder Øksnehallen med tegneserier fra gulv til loft, og sammen dyrker tegneserier og populærkultur. Der sker hele tiden noget i tegneseriemiljøet, og også i vores forening.

Vi vil meget gerne invitere dig med til åben tegneworkshop, fortælle dig mere om vores arbejdsgrupper og kommende aktiviteter.

Sæt også kryds i kalenderen – vi holder nemlig generalforsamling den 21. oktober 2023. Mødet afholdes klokken 14.00 i Valby Kulturhus – Valgårdsvej 4, 2500 Valby.

Copenhagen Comics bliver en del af Spillaboratoriet

Kom og vær med når Valby Kulturhus får en hel etage for alle os, der gerne vil dyrke tegneserier, cosplay eller spille rolle- og brætspil. Læs mere om åbningen af spillaboratoriet her

Udover at arrangere Danmarks største tegneseriefestival er Copenhagen Comics en del af spillaboratoriet, hvor vi vil arrangere forskellige kulturelle aktiviteter for fællesskabet.

Under åbningen af Spillaboratoriet har vores Børne og Unge arbejdsgruppe arrangeret en spændende tegneworkshop med Thomas Knappe (Hvordan vil du jage et monster). Kom og vær med!

Åben workshop – Tegn din monsterjæger med Thomas Knappe

Du er en modig monsterjæger på vej mod din næste dusør.
Men hvilket monster vil du jage, og hvilke våben og trylledrikke vil du have med?

Med inspiration fra bogen Hvordan vil du jage et monster, skal du udruste din egen monsterjæger, så han/hun er klar til kamp. Bogens forfatter og illustrator Thomas Knappe hjælper dig med at tegne monstre, våben, skjolde, buer, trylledrikke, madpakker og hvad der ellers hører til en monsterjagt.

Kig forbi vores åbne workshop i tidsrummet 12-14, når Spillaboratoriet åbner i Valby Kulturhus.

Målgruppe: +4 år

Dato & tid:
Lørdag den 14. oktober 2023 – 12-14

Sted:
Valby Kulturhus, Spillaboratoriet – 3. Sal, lokale 3.1
Valgårdsvej 4

2500 Valby

Sammen skaber vi Copenhagen Comics 2024

Flere af jer har allerede meldt sig som frivillige. Det er vi super glade for! Vi har plads til flere, der vil være med som arrangør i en af vores mange arbejdsgrupper.

Brænder du for Manga, Animé og Cosplay eller en af disse, så vil vi rigtig gerne have dig med til at skabe vores nye område for asiatisk populærkultur med massere af spændende indhold for alle fans.
Kommunikationsgruppen søger dig, der brænder for at producere videoindhold, dig der vil lave grafik til både trykte materialer og web, og dig der vil hjælpe os med vores pressearbejde og generelt vores udadvendte kommunikation.
Bookinggruppen har også plads til dig, der vil være med til at booke spændende gæster, og dig der gerne vil være med til at sammensætte sceneprogrammet og arrangere paneler, workshops, signeringer mm.

Vores andre grupper er også i fuld gang med at skabe hver deres del af Danmarks største tegneseriefestival. Vi håber, du vil være med!
Det skriver vi mere om i de kommende nyhedsbreve. Men meld dig endelig også til disse.

Vi nyder godt af det store fællesskab, der er i det danske tegneseriemiljø, hvor alle støtter op om festivalen. Det er en god mulighed for dig, der vil snuse til miljøet, tale med professionelle tegnere og få et stort netværk blandt engagerede og passionerede tegneseriefans og andre, der elsker det frivillige arbejde.
Op til hver festival er der brug for folk, der koordinerer og løser praktiske opgaver.
Vi er allerede mange i de forskellige arbejdsgrupper, men vi mangler dig, der vil være med til at skabe Copenhagen Comics.

Fotos af Carsten Olsen – Du kan finde alle billeder fra dette års festival her

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding