jan-loof-webJan Lööf blev født 30. maj 1940 i den svenske industriby Trollhättan, hvor han voksede op i en verden af spektakulære tekniske seværdigheder som sluser, vandfald, skrotpladser, dampmaskiner – og fabrikker der fremstillede lokomotiver, turbiner, flyvemaskiner og biler. Hans farfar havde bygget lokomotiver til Lenin i 1920’erne, og hans far konstruerede måleinstrumenter til den svenske flyindustri og sad også ofte hjemme i sit værksted og nørklede med opfindelser: “Han var en Ole Opfinder-type, lidt af et geni, men naiv og barnlig”, fortæller Jan Lööf, der gerne var med på værkstedet. Hans mor var det intellektuelle idol i hjemmet – “en frustreret hjemmegående husmor plaget af gigt”, som han skildrer hende, men hun delte den tegneglade unge mands interesse for det kunstneriske og opmuntrede ham til at søge ind på kunstfagskolen, Konstfack, i Stockholm.

Der uddannede han sig til billedkunstner 1959-1964, men det var ikke den kunst, han mødte på skolen, der kom til at præge hans fremtidige virke. Han beskriver selv sin opvækst som “lykkeligt afskåret fra al såkaldt finkultur” og fortæller: “Min åndelige føde bestod af tegneserier og krigs- og westernfilm. Indholdet i det meste var selvfølgelig vanvittigt, men jeg opdagede, at det var effektivt at fortælle i billeder”. Jan Lööfs undervisere og studiekammerater fattede ikke, hvorfor han dog ville lave børnebøger, men ikke desto mindre viste han sit første forsøg i den retning, “En trollkarl i Stockholm”, til forlaget Rabén og Sjögren, hvor Astrid Lindgren var leder af børnebogsredaktionen. De blev venner, men forlaget kunne ikke bestemme sig for, om de ville udgive bogen eller ej, og i stedet gav Astrid Lindgren ham et anbefalingsbrev, så han kunne søge stipendier, hvad han dog aldrig fik.

Sammen med sin daværende hustru flyttede Jan Lööf i 1965 til Malmø, hvor han blev nabo til chokoladefabrikken Mazetti, som i dag er kulturhus og rummer det store svenske Seriecenter, den vidtforgrenede halvtredsårige svenske tegneserieorganisation, der omfatter en statsanerkendt tegneserieuddannelse, et stort historisk tegneseriearkiv samt en omfattende udstillingsvirksomhed foruden bog- og tidsskriftsforlag, alt sammen til tegneseriens fremme.

“Jeg sad derhjemme i en hørm af chokolade og hindbærkaramel og forsøgte at lave børnebøger,” fortæller Jan Lööf. “Meget usikker på mine evner lykkedes det mig at færdiggøre projektet ‘Morfar er sørøver’. I første omgang i sort-hvid. Jeg tog færgen over til København og gik op og viste mit værk til Per Carlsen, der ejede familievirksomheden Illustrationsforlaget. Carlsen kiggede flygtigt tegningerne igennem og bad mig om at gå en tur, mens han rådslog med sine redaktører. Da jeg vendte tilbage, lå der en kontrakt på hans skrivebord samt en stabel pengesedler. 3000 kroner, hvilket var meget dengang. Under spadsereturen over Kongens Nytorv tilbage til færgen befandt jeg mig i en tilstand af eufori, som jeg aldrig hverken før eller siden har oplevet. Jeg forstod, at jeg ville kunne forsørge mig på det her, og at jeg måske ville kunne blive bedre og bedre. Efter at have gået rundt og følt mig så usikker, siden jeg startede på kunstfagskolen, opfattede jeg pludselig mig selv som en vinder.”

Per Carlsen, der ud over sit forlag også drev pressebureauet PIB, mente, at Jan Lööfs stil passede perfekt til tegneserier og ansporede ham til at skabe en daglig avisstribe. Den skulle egentlig have heddet “Fiffiga Alf”, men dagbladet Politiken, hvor serien fik verdenspremiere 20. oktober 1967, omdøbte den imod Jan Lööfs vilje til “Felix”, og sådan kom den til at hedde i det meste af Skandinavien, Tyskland og Holland, hvor den fik stor udbredelse de følgende år og gik i mere end 30 aviser. Senere blev Felix-tegneserierne samlet i albumform, på dansk udgivet første gang 1973-1976, i nyt og større format 1988-1991 og endelig som en central bestanddel af de tre store samlebind “Jan Lööfs serier” udgivet 2011-2014, der også indeholder alle Jan Lööfs andre tegneserier, herunder “Ville” (som fik statsminister Olof Palme til at opsige sit abonnement på den svenske andelsbevægelses ugeblad, hvori den blev bragt) og “Bellmann”. For tiden arbejder han på at farvelægge og i nogle tilfælde udvide de gamle Felix-tegneserier.

I 1972 følte Lööf det som et pres at skulle levere en tegneseriestribe hver eneste dag og lod sig derfor overtale til, at en række danske tegneserieskabere kunne fortsætte serien. Den fortsatte derfor helt frem til 18. december 1986. I første omgang skrev og tegnede Werner Wejp-Olsen den, fra 1976 overtog Ole Munk Rasmussen tegnearbejdet, mens Jens Peder Agger fra 1980 skrev manuskripterne. I 1983 både skrev og tegnede Per Sanderhage en enkelt episode, hvorefter Per Vadmand blev forfatter med Ole Munk Rasmussen igen som tegner indtil 1985, hvorefter de allersidste to episoder i 1986 blev tegnet af Mårdøn Smet.

Jan Lööf selv kastede sig i stedet over andre kunstformer. Han lavede tegnefilm med Felix til svensk tv, han spillede jazzmusik på sin saxofon og tegnede pladeomslag, medvirkede som skuespiller på tv og film, nyoversatte Rasmus Klump (som Per Carlsen på et tidspunkt havde tanker om, at han kunne tegne) til svensk og skabte ikke mindst en lang række i dag legendariske børnebøger. Få børn født efter 1970 i Danmark eller Sverige har ikke læst for eksempel “Historien om det røde æble” fra 1974. I 1976 udkom billedbogen “Søren Skrot”, som Lööf efterfølgende gennem syv år bearbejdede til en lang serie af dukkefilm for svensk tv. Siden da har han blandt andre lavet flere bøger med figuren “Pelle”, og senest er han med “Da Felix blev stor” vendt tilbage til udgangspunktet, så at sige – et forsinket efterskrift til Felix-tegneserien i form af en bog, der er delvis tegneserie og delvis billedbog. Den bog udkommer på dansk 24. februar 2017.

Jan Lööf nævner blandt sine idoler og inspirationskilder Tove Jansson, Winsor McKay, Astrid Lindgren, Al Smith, Ingrid Vang Nyman, Hergé, Else Beskow, Robert Crumb og H.C. Andersen. Og ‘Anders And på Grønland’ af Carl Barks. Siden 1968 har han modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, senest i 2010 Stiftelsen Selma Lagerlööfs Litteraturpris med motiveringen “Med sin magiske realisme af ord og billeder skaber Jan Lööf universer, hvor alle aldre og følelser kommer til udtryk. Fantasiens kæmpebier summer i hans tilfælde med en på alle måder original og forunderligt trøsterig tone.” Allerede året efter modtog han Astrid Lindgren-Prisen for i sine værker at have skabt en verden, der udgør “en uimodståelig fristelse for såvel store som små læsere”. I 2013 kårede Sveriges Lærerforening “Historien om det røde æble” som ‘Lærernes bedste billedbog nogensinde’ (Astrid Lindgrens “Mio, min Mio” blev samtidig kåret som ‘Lærernes bedste kapitelbog nogensinde’).

Siden 1979 har Jan Lööf boet sammen med sin kone, kunstneren Inka Plengier Lööf, på en ø i det græske øhav det meste af året. Når han er hjemme i Sverige, bor han på en ø i den svenske skærgård. Han har ofte i tidens løb været i Danmark, hvor hans karriere tog afsæt på Købmagergade 9 i København for mere end halvtreds år siden. Men med sin deltagelse på Copenhagen Comics 2017 er det første gang, den to meter høje svenske tegneserieskaber optræder offentligt i Danmark – præcis halvtreds år efter, at han skabte tegneserien “Felix”.

Jan Lööf præsenteres i samarbejde med Forlaget COBOLT.