10 år med danske horrortegneserier

Hvordan har danske horrortegneserier udviklet sig siden Made Flesh første gang så dagens lys?

Tidspunkter

Lørdag kl. 13.00-13.50
overskrift

Lokation

Store scene
overskrift

10 år er der gået siden Lars Kramhøft og Tom Kristensen selvudgav tegneserien “Made Flesh”, som vandt prisen for årets danske horrorudgivelse og senere blev udgivet i USA. I år genudgiver forlaget Afkom “Made Flesh” med bl.a. et nyt forord af lektor i litteratur, Mathias Clasen.

Genren har siden da fået lidt af en saltvandsindsprøjtning af skabere som Anna Kornum, der i 2023 vandt “Årets danske horrorudgivelse” og Pingprisen for “Årets debut”. Derudover har undergrunds-sensationen Nmaar sat nye standarder for depraveret horror i tegnet form, samt Zven Balslev, der var med til at starte gyserantologien, “Radbrækket”.

Sammen med ordstyrer Ida Rud tager de fem tegneserieskabere temperaturen på genren før og nu og sammenligner erfaringer. Sammen forsøger de at svare på spørgsmålet – hvordan har danske horrortegneserier udviklet sig siden Made Flesh første gang så dagens lys?

Avanceret søgning
Jeg vil kun se:
Jeg vil kun se:

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding