Workshop i Billedskolen

Kom med til workshop på Billedskolen i Tvillingehallen

Tidspunkter

Lørdag kl. 10.45-11.45
overskrift

Lokation

Loungeområde
overskrift

Ved denne workshop kan du opleve Billedskolen i Tvillingehallen, som er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge. De to dygtige tegneserieskabere og undervisere Christine Reinwald og Peter Hermann står for workshoppen. 

På tegneserieworkshoppen skal du tegne din egen korte tegneserie. Du bliver introduceret for forskellige teknikker og tricks, man kan bruge, når man skal fortælle en historie med tegninger, og vi ser på eksempler på hvordan professionelle tegnere griber det an. 

Alle deltagerne får hjælp til at finde på en historie og til at fortælle den på en spændende måde. Der vil være flere små konkrete opgaver, der kan sætte fantasien i gang…

Workshoppen foregår på Billedskolen, så du får også set lidt af skolen i samme omgang. Vi mødes ved Lounge-området på Børne- og Ungeområdet og følges over til Billedskolen, som ligger lige rundt om hjørnet. 

For 9-13 år.

Om Billedskolen:

Billedskolen tilbyder fritidsundervisning på 40 hold for 500 elever i alderen 1. klasse til 3.G/22 år, og holdene er for alle. Der undervises i tegning, maleri, skulptur, tegneserie, animation og andre billedskabende udtryk. Her kan børn og unge bruge deres fantasi og skabertrang, ligesom de får mulighed for fordybelse, koncentration, eksperimenter og leg.

Billedskolen tilbyder også hvert år 70 billedprojekter til skoleklasser i 3-4 sammenhængende dage på Billedskolen, og 70 Åben Skole Forløb, der primært er kortere forløb, som alle foregår ude på skolerne og i samarbejde med klassens lærer.

Vil du vide mere om Billedskolen så kig ind på Billedskolen.kk.dk og følg os på Facebook og Instagram.”

Avanceret søgning
Jeg vil kun se:
Jeg vil kun se:

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding