Mød den prisvindende forfatter og tegner, der er skaberen bag en række autofiktive tegneserier og ikke mindst striben Byens Lys, der kan følges alle hverdage i Dagbladet Information
Kramhøft debuterede i antologien Dokument (2013) og har siden udgivet bl.a. de autofiktive tegneserier Dagbog fra Afgrunden (2019), Noget frygteligt er altid lige ved at ske (2020) og Husvild (2022).
Lars Kramhøft har modtaget en række priser for sine udgivelser. Herunder Pingprisen for årets danske tegneserie (2020) og tre Claus Delauran priser for bedste danske tegneserieskaber og tegneserieforfatter.
Lars Kramhøft har tegnet og skrevet den populære stribeserie Byens Lys i dagbladet Information siden september 2022, og nu foreligger den første, samlede årgang med over 300 striber om den prekære forfatterspire og eksiljyde Jacobs eventyr i København.
Det fortæller Kramhøft meget mere om på Copenhagen Comics 2024
Du kan opleve ham og mange flere spændende gæster den 18.-19. Maj i Øksnehallen
