Oplev Mårdøn Smet på Copenhagen Comics 2024

Mårdøn Smet, som egentlig hedder Morten Schmidt, er en dansk tegner, forfatter og illustrator med omfattende erfaring inden for tegneserieverdenen siden 1980’erne.

Mårdøn Smet, som egentlig hedder Morten Schmidt, er en dansk tegner, forfatter og illustrator med omfattende erfaring inden for tegneserieverdenen siden 1980’erne. Mårdøn er autodidakt og oprindelig uddannet som stenhugger.

I 1979 begyndte Morten Schmidts tegninger og tegneserier at dukke op i forlaget Balder & Brages amatørhæfte På stribe. Derefter fulgte under signaturen Mårdøn Smet bidrag til andre alternative udgivelser som Danske striber i 1982, Besat af begær i 1983, Dannebrog Comics i 1984 og Blomstrende spaghetti i 1986.

Han underviser også på Animation Workshop ved University College Viborg. Smet er kendt for sine arbejder med figurer fra Tove Janssons Mumitrolde og karakterer fra Anders And-universet.
Han har skabt en bred vifte af værker, herunder tegneserier som Truslen fra det ubevidste, Blod er tykkere end vodka, og Rejsen til Misantropolis. Ikke mindst hans værk Spildte Guds ord på Balle-Lars fra 1984 (som er Mårdøn Smets første professionelle tegnseriearbejde) er i den grad værd at læse. Det er en samling slibrige, pornografiske, bundsjofle ulækkerheder tegnet i en uhyre sikker og udtryksfuld streg. Så er man advaret.

Han har også gjort sig gældende som bogillustrator og som genfortæller og illustrator af en række H.C. Andersen-billedbøger udgivet af forlaget Carlsen.

Så hvis du er fan af danske tegneserier, er Mårdøn Smet en kunstner, du bør kende til!

Du kan opleve Mårdøn Smet og mange flere spændende gæster på Copenhagen Comics 2024 den 18.-19. Maj 2024.

Avanceret søgning
Jeg vil kun se:
Jeg vil kun se:

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding