Oplev Stine Spedsbjerg på Copenhagen Comics

Stribeskaber, Illustrator og forfatter Stine Spedsbjerg besøger Danmarks største tegneseriefestival

Oplev skaberen bag Stinestregen, som er en mastodont blandt danske nettegneserier.
Stine Spedsbjerg vandt i 2023 Pingprisen som årets journalistiske tegner for sin stribe Vox i Politiken. Spedsbjerg har illustreret børnebogen Ondulaten om en dominerende og ondskabsfuld undulat.

Hun er også skaberen bag Voksenværk, det tredje bind i en stribeserie om at blive voksen. Denne graphic novel handler om den livsfase, hvor alle omkring en kaster sig ud i parforhold og børn samt omverdenens reaktion på ikke at ville have børn.   

Derudover er hun aktuel med striben Om Igen, der udgives af Jysk Fynske Medier og som også kan følges på Stine Spedbjergs Instagram-profil.

Du kan opleve Stine Spedsbjerg og mange flere spændende gæster på Copenhagen Comics 2024 den 18.-19. Maj 2024. 

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding