Vi håber I allesammen har haft en fantastisk weekend med mange gode oplevelser!
Det har vi. Vi pakker det sidste sammen, gør status over weekenden. Og ikke mindst taler om fremtiden.
Næste gang vi holder Copenhagen Comics bliver 7. & 8. juni 2025 i Valbyhallen
Dette års festival er dermed den sidste, der blev afholdt i Øksnehallen. Med de nye rammer i Valbyhallen følger en masse muligheder for at udvikle og forbedre vores festival.
Det glæder vi os til!
I de kommende måneder vil vi fortælle mere om rammerne for arbejdet og ikke mindst invitere jer med i vores arbejdsgrupper – så vi sammen kan arrangere festivalen og skabe de bedst mulige rammer for vores publikum, weekendfrivilige, standholdere, gæster mm.
Du behøver bestemt ikke at være med som arrangør for, at give din mening til kende. Vi har brug for at høre fra jer alle sammen – både om jeres oplevelser på årets festival men også håb, ønsker og drømme for fremtiden.
Vi vil snart skrive til jer om evalueringsskema og håber at mange vil give deres mening til kende. Sammen skaber vi Danmarks største tegneseriefestival!
Men først, så skal vi hjem, pakke vores indkøb ud og ikke mindst sove 😉
Tak fordi du læste med!
Vi ses i Valbyhallen!
De allerbedste hilsner
Copenhagen Comics
Fotos i dette nyhedsbrev er taget af Daniel Rask