Vi elsker Cosplay!

Vi er meget glade for cosplayers og vil gøre hvad vi kan, for at festivalen er et rart og attraktivt sted at komme for alle vores gæster.

Vi har netop opdateret vores hjemmeside og samlet al information om cosplay på copenhagen comics. Det er en del af vores arbejde med at tiltrække aktive cosplayere og udbrede kendskabet til og interessen for cosplay.

Inde på festivalen er der et lukket omklædningsområde med håndvask og spejl for aktive cosplayers. I loungen kan du også tage et tiltrængt hvil. 
Se mere på copenhagencomcis.dk/cosplay

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om cosplay, årets craftsmanship konkurrence og seneste info om danmarks største tegneseriefestival.

Foto: Carsten Olsen

Deltag i vores craftsmanship konkurrence

Lørdag d.27 maj vil Copenhagen Comics afholde vores helt egen craftsmanship konkurrence, hvor I har mulighed for at showcase jeres flotte arbejde.

Dommerne vil have mulighed for at dømme jeres kostumer inden showet, og derudfra vælge vores tre vindere. Efter alle deltagere har været oppe på scenen, vil dommerne uddele præmier og pokaler til vinderne.

Tilmeld dig inden d.5 maj – tilmeldingen lukker efter 20 deltagere

Foto: Carsten Olsen

Cosplay er kærlighed til karaktererne

Cosplay er en kreativ udtryksform, hvor en person klæder sig ud som en karakter fra en tegneserie, anime, manga, bog, film, tv-serie, computerspil eller lignende.

Ordet cosplay er en sammentrækning af ordene “costume” (kostume) og “play” (spille). Cosplayere bruger ofte meget tid og kræfter på at skabe eller købe deres kostumer og tilbehør, så de kan se så realistiske og detaljerede ud som muligt. De kan også udføre rollespil, tage billeder og deltage i cosplay-konkurrencer og arrangementer. Copenhagen Comics og andre festival er steder hvor man kan møde andre cosplayere og vise ens kostumer frem. 

Cosplay er sjovt og mange i publikum vil gerne tage et billede eller en video sammen med cosplayers. Husk altid at spørge først og se vores guide på hjemmesiden – cosplay er ikke samtykke.

I Copenhagen Comics elsker vi cosplay. Vi glæder os til en weekend med konkurrencer, shows og fejring af jeres engagement, kreativitet og kærlighed til karakterene

Foto: Carsten Olsen

Copenhagen Comics er noget vi giver til hinanden

Vi er en masse frivillige, som er ved at arrangere Danmarks største tegneseriefestival. Vi vil rigtig gerne have dig og en masse glade gæster med! 

Du kan købe købe op til 25 billetter af gangen via vores billetsystem. Billetterne kan downloades, printes og vises enkeltvis. Derfor er det en oplagt gavemulighed.
Det kan være du vil invitere venner, kæreste eller familien med til en weekend fyldt med spændende kulturelle oplevelser. 

Mød et væld af danske og internationale tegneserieskabere, oplev paneldebatter, deltag i tegneworkshops, få en signering og meget mere. 
Festivalen har et særligt børn- og unge område med frivillige børneværter som tager godt imod jer og familien. Der vil også være et stort område hvor både børn og voksne kan hvile benene, hvor der blandt andet er plads til at tegne og læse tegneserier.

Billetter kan også gives som personalegoder på en arbejdsplads.
Virksomheden kan trække beløbet fra i skat hvis de angiver det som firmarrangement. Arbejder du i en større virksomhed kunne det være en oplagt mulighed, at liste forbi sin chef eller HR-afdeling og spørge.

Hvis man f.eks køber 10 billetter får man elektronisk sendt 10 billetter, som man kan dele ud til den enkelte deltager. Billetter kan købes her

Foto: Carsten Olsen

Vi ses 27.-28. maj til Danmarks største tegneseriefestival

Vi elsker tegneserier, nørdekultur og cosplay! 

Festivalen er for tegneserieelskere i alle aldre.
Især de mindste bliver helt vilde når de ser cosplayerne og vil meget gerne også være klædt ud. Alle børn er selvfølgelig meget velkomne til også at dukke op udklædte som deres yndlingsfigur (måske er man heldig og møder en voksen cosplayer i samme kostume). 

Tak fordi du læste med. Som skrevet så glæder vi os rigtig meget til at se dig, jer og hinanden til Danmarks største tegneseriefestival.


De allerbedste hilsner
Copenhagen Comics

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding