Årsfrivillig

Bliv årsfrivillig og vær med i en af Copenhagen Comics’ arbejdsgrupper eller start din egen. Sammen planlægger, koordinerer og udvikler vi festivalen året rundt.

Alt på Copenhagen Comics – fra booking af gæster til sceneprogram og grafik – skabes af frivillige. Tidligere lå meget på få hænder i bestyrelsen, men i dag er det arbejdsgrupper og tovholdere, der løfter festivalen. Bestyrelsen koordinerer og sørger for, at samarbejdet fungerer – men det er fællesskabet af frivillige, der driver festivalen frem.

Når du er med som frivillig arrangør, bliver du en del af fællesskabet bag festivalen.
Du kan præge festivalen med det, du brænder for – og samtidig udvikle nye kompetencer og få oplevelser, du kan tage med videre.

Vi søger arrangører med forskellige kompetencer og personligheder – om du er struktureret, kreativ, social, detaljeorienteret eller praktisk anlagt.

Når du tilmelder dig som arrangør, sørger vi for, at du får en introduktion til arbejdet.
Sammen kan vi finde de opgaver, som passer bedst til dig og dine interesser.

Vi arbejder sammen i grupper

Vi har forskellige arbejdsgrupper, der hver har ansvar for et område af festivalen. Grupperne ledes af tovholdere og arbejder selvstændigt – men i tæt samarbejde med hinanden og bestyrelsen.

Sammen skaber vi Danmarks største tegneseriefestival – og udvikler både festivalen og os selv.

Læs mere om vores forskellige arbejdsgrupper her:

Hvad sker der, når jeg har tilmeldt mig?

Du hører fra os hurtigst muligt via telefon eller e-mail.

Copenhagen Comics planlægges og afvikles udelukkende af frivillige kræfter. Vi er derfor meget glade for at du vil være med. Vi glæder os til at møde dig!

Vil du være med?

Send din ansøgning til [email protected], hvor du skriver kort om dig selv, din motivation og hvilke arbejdsopgaver, du er interesseret i.