CPH ZINE FEST på Copenhagen Comics 2024

Zines er korte udgivelser i små oplag, produceret og udgivet af tegneserieskaberen selv. Den danske zine-kultur har i årevis stået stærkt på grund af festivalen CPH ZINE FEST, der igen i år har sit eget område på Copenhagen Comics.


Ordet ”Zine” kommer oprindeligt ud af ordet ” magazine” eller ” Fanzine” og er oftest brugt af folk som står udenfor det etableret bogmarked, som en nem måde at videreformidle viden på. DIY står for “Do It Yourself” eller Gør-det-selv, hvilket refererer til produktionen og udgivelsen af disse zines.

CPH ZINE FEST er et årligt marked hvor kunstnere får mulighed for at sælge deres zines ( selvudgivet DIY magasiner), tegneserier og kunstbøger.

Udvælgelsesprocessen på CPH ZINE FEST er præget af, at det er gratis at deltage. Derfor bliver kunstnerne valgt efter hvem som melder sig til først. Altså efter først-til-mølle princippet. 

Lysten driver værket.

Zines er et demokratisk og politisk værktøj, hvor alle har mulighed for at være med uanset ”talent” og baggrund. Zines har historiske set været en stor del af punkkulturen og falder ind i den antikapitalistiske ideologi om at skabe uden profit. På den måde forholder man sig mere frit i skabelsen af et zine. Et zine kan indeholde mange ting; tegninger, digte, kunst, fortællinger, journalistik, grafik, tegneserie- der er ingen grænser.


CPH ZINE FEST repræsenterer et bredt spektre af kunstnere der skaber zines, tegneserier,kunstbøger og small press. Alt sammen skabt af kunstnere, som ikke er bange for at røre ved tabuiseret emner og skubbe grænserne. Man har samtidig mulighed for, at snakke direkte med kunstnerne og spejle sig eller bedre forstå andres perspektiver, som ikke normalt får en stemme. 

Zine fællesskabet skræber efter inklusivitet og er en broget flok DIY entusiaster, feminister, queer folk, mennesker der interesserede i at nedbryde tabuer og som ikke er bange for at fortælle personlige historier og normalisere mentale udfordringer.

Kort sagt, giver zine mediet plads til de historier som man ikke høre i mainstream medierne. 

Zines som tegneserier.

Der er flere kunstnere som laver zines med tegneserier, som ikke er kendte af den almene tegneserielæser. Flere af disse kunstnere kommer med til Copenhagen comics.

Dog er der også eksempler på tegneserier som startede som zine, men senere blev samlet og udgivet i et mere traditionelt tegneserieform. 

To af disse eksempler er tegneserierne Übermensch og Working poor, skrevet og tegnet af Nilas Røpke Driessens og Lars Kramhøft. Sidste nævnte har både vundet en Ping og en Claus Deleuran pris.

Med disse to eksempler, kan man roligt sige at der ikke er en  sammenhæng imellem form, kvalitet eller pris.

Så kom forbi zineområdet til Copehagen comics, hvis du ønsker at opleve tegneserier, kunst og illustrationer på en ny måde.

Vi ses i Øksnehallen 18. & 19. maj til Danmarks største tegneseriefestival

Avanceret søgning
Jeg vil kun se:
Jeg vil kun se:

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding