Hannele Richert fra Kutikuti besøger Copenhagen Comics 2024

Hannele Richert er en finsk samtids-tegneseriekunstner og oversætter, samt et aktivt medlem af tegneseriekollektivet Kutikuti.

Hannele Richert er en finsk samtids-tegneseriekunstner og oversætter. Hun har udgivet to grafiske noveller, en samling af korte tegneserier og flere eksperimentelle zines. Hendes arbejde er blevet præsenteret i antologier og udstillinger i Finland og internationalt: senest på Fumetto tegneseriefestival i Lucerne, Schweiz i 2023.

Richert arbejder med scratchboard, blæk og risografiske digitale duplikationer kombineret med animation og installationer. Historierne kombinerer en følelse af fremmedgørelse og en Lynch’sk uhygge med absurd humor og suverænt samvær.
Hannele Richert er et aktivt medlem af tegneseriekollektivet Kutikuti og besøger Danmarks største tegneseriefestival. Kom og oplev Richert og mange flere spændende gæster på Copenhagen Comics 2024 den 18. & 19. maj i Øksnehallen. 

Om Kutikuti:

KUTIKUTI er en non-profit forening for samtidstegneserier og et kunstnerkollektiv, der blev dannet i Finland i 2005. Kernen i Kutikuti består af ca. 60 medlemmer, der laver, underviser i og udgiver tegneserier. Kutikuti har over hundrede støttende medlemmer rundt om i verden og er hurtigt blevet en af de mest anerkendte stjerner på den finske tegneseriescene i udlandet.

KUTI er et kvartalsmagasin i fire farver med samtidstegneserier, redigeret af Kutikuti. Magasinet er også åbent for indsendelse af biddrag og udgiver et par open call-numre om året.

I foråret 2024 har Kutikuti udgivet den første del af en antologiserie: Tihku

Tihku er designet af Benjamin Bergman, redigeret i fællesskab af Tommi Musturi, Hannele Richert og Heikki Rönkkö og magasinet er et fælles værk af tolv kunstnere:

Terhi Adler er en tværfaglig grafisk designer, illustrator og tegneseriekunstner, der er interesseret i historiefortælling, mystik og humanisme.

Terhi Ekebom er en Helsinki-baseret illustrator og tegneseriekunstner, der også skaber med vægmalerier og offentlig kunst.

Esko Heikkilä er en tegneseriekunstner fra Oulu i Finland, der arbejder med selvudgivet og illustrationsinspireret billedkunst.

Jyrki Heikkinen er en tegneseriekunstner og digter.

Ivanda Jansone er en visuel historiefortæller, der beskæftiger sig med parallelle virkeligheder i sit arbejde.

Joonas Järvi er en Helsinki-baseret visuel kunstner og tegneserieskaber, der udforsker rummets og landskabets potentiale som et narrativt værktøj.

Tiina Lehikoinen er en multikunstner, der trives i grænselandet mellem genrer. Ud over tegneserier har hun udgivet digte, kortprosa og en essayistisk roman. Hendes værker har været udstillet i Finland og i udlandet.

Hanneriina Moisseinen er en prisvindende tegneseriekunstner med en baggrund i billedkunst, hvis værker kredser om den nære fortid, om at glemme og om at huske.

Lauri Mäkimurto er tegneseriekunstner og billedkunstner. Hans kunst er kendetegnet ved selvbiografi, humor og et ekspressivt touch.

Jyrki Nissinen er billedkunstner og tegneseriekunstner, samt musiker. Kendetegnende for hans tegneserier er grove, sort-hvide streger og plots, der bevæger sig på grænselandet af virkeligheden…

Kati Rapia er en multidisciplinær billedkunstner. En af hendes favoritter er at skabe visuelle historier ved serigrafi.

Katja Ronkanen er en grafisk designer og historiefortæller, hvis visuelt legesyge tegneserier er præget af sårbarhed og indadvendt undren over verden.

Avanceret søgning
Jeg vil kun se:
Jeg vil kun se:

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret med, hvad der sker på Copenhagen Comics 

Tak for din tilmelding! Du modtager en mail med link til at bekræfte din tilmelding