Laurent Astier besøger Copenhagen Comics 2024

Mød den franske tegner Laurent Astier på e-vokes stand, hvor han er aktuel med udgivelsen af bind 4 i western-serien Giften

Efter at have studeret Anvendt Kunst og Grafik på Lycée Honoré-d’Urfé i Saint-Étienne og på lycée Raymond Loewy i La Souterraine, startede Laurent Asier et grafisk kommunikationsbureau sammen med to af sine medstuderende. I 1999 flyttede han til Paris og blev en del af det lille team hos In Utero, en videospiludvikler, der arbejdede på spillet Evil Twin, Cyprien’s Chronicle, et platformeventyrspil.

I 2001 udgav han sit første album hos forlaget Glénat. I 2002 udkom det første bind af trilogien Cirk i Zenda-samlingen.

I 2003 udgav han Gong, en grafisk roman på 120 sider, en såkaldt one-shot, der foregår i bokseverdenen i New York, og efterfølgende stod han for tegningerne til en trebinds krimi, Aven, hvor hans bror Stefan skrev manuskriptet.

Fra 2008 til 2011 illustrerede han dokumentar-tegneserien “L’Affaire des affaires”  i samarbejde med journalisten Denis Robert og Yan Lindingre. De første to bind modtog i 2010 Prix France Info for bedste aktuelle og rapporterende tegneserie. Serien blev også filmatiseret i 2015 under titlen “L’Enquête”, instrueret af Vincent Garenq, med Gilles Lellouche i hovedrollen.

I 2014 og 2015 skabte han en one-shot på 112 sider, “Comment faire fortune en juin 40”, i samarbejde med Fabien Nury og Xavier Dorison som manuskriptforfattere og Laurence Croix som farvelægger. 

I januar 2019 udkom så første bind af hans western-serie ”Giften, hvor han selv står for manuskript, tegning og farvelægning. Serien, der er planlagt til fem bind, drejer sig om Emily, en ung kvinde drevet af en dyb hævntørst, hvis historie gradvist udfoldes i serien. Det indledende album, “Déluge de feu”, blev godt modtaget.

Laurent Astier vil sidde ved E-vokes stand, så man kan købe sig et album hos os og få en signatur med sig i western-serien “Giften” – hvor seriens album 4 udkommer.

Du kan opleve Laurent Astier og mange flere spændende gæster på Copenhagen Comics 2024 den 18.-19. Maj 2024.

Avanceret søgning
Jeg vil kun se:
Jeg vil kun se: