Prisbelønnet tegneserieskaber, billedkunstner og illustrator Anna Laurine Kornum, der står bag flere horror tegneserier kan opleves på Danmarks største tegneseriefestival
Hun startede på Designskolen Kolding i 1998, men valgte i stedet at færdiggøre en uddannelse i filosofi og biologi på Københavns Universitet. Kornum har arbejdet med billedkunst og illustration, primært videnskabelig illustration.
I 2016 fik hun plads i Heavy Metal Magazine (#280) med sin første tegneserie A Mind Bomb og udkom i 2022 med sin danske debut Mit indre øje. Et værk hun har modtaget flere priser for – Årets danske horrorudgivelse samt Claus Deleuran prisen og Pingprisen for bedste debut.
Illustrationerne er smukke, realistiske og fyldt med en utrolig uhygge. Et moderne eventyr, en mørk fabel med en understrøm af eksistentiel rædsel, der er en blanding mellem realisme og eventyr, hvor overgreb af mange slags til stadighed gennemsyrer historien om en lykkelig kernefamiliens undergang.
Du kan opleve Anna Laurine Kornum og mange flere spændende gæster på Copenhagen Comics 2024 den 18.-19. Maj 2024
Mød Anna Laurine Kornum på Copenhagen Comics 2024
Prisbelønnet tegneserieskaber, billedkunstner og illustrator Anna Laurine Kornum, der står bag flere horror tegneserier kan opleves på Danmarks største tegneseriefestival