Rune Ryberg er en prisbelønnet dansk tegneserietegner og karakterdesigner.
Hans stil er løs og farverig, ofte med længere ordløse sekvenser og fokus på karakterernes indre følelsesmæssige kampe og strabadser. Hans arbejde er ikke bange for livlige farver, og man bliver udsat for en legesyg 70’er syretrip. Som Roskilde Bibliotekers Morten Langkilde skrev: ”Arme, ben, og kroppe flagrer vildt derudaf, men ansigtsudtrykkene er usædvanligt udtryksfulde, så man som læser aldrig er i tvivl om personernes sindstilstand”.
Han har også modtaget flere priser for sine værker:
Claus Deleuran-prisen 2019 for Death Save i kategorien “Bedste tegneseriebog”, der også blev valgt til årets bedste tegneserie ved Pingprisen 2019.
Claus Deleuran-prisen 2017 for Turbo Fang i kategorien “Bedste farvelægning”.
PING-prisen 2015 for Gigant i kategorien “Bedste børne-/ungdomstegneserie” . En sjov og anderledes historie om Den unge og usikre fyr med øgenavnet Gigant er alt andet end gigantisk. Men da hans veninde på en skovtur pludselig opsluges af et kæmpemæssigt grønt monster, må Gigant træde i karakter for at få hende tilbage.
Du kan opleve Rune Ryberg og mange flere spændende gæster på Copenhagen Comics 2024 den 18.-19. Maj 2024