Simon Petersen har udgivet en række album og serier med fokus på sort humor og satire.
Simon blogger på Instagram og tegneseriemediet Nummer9.dk, hvor han nådesløst hudfletter diverse tegneseriefestivaler, han har besøgt gennem årene. I 2023 blev det til den fantastiske udgivelse Simon på Festival.
I 2021 udkom hans ambitiøse soloværk, den 112 sider lange graphic novel, “Punk Life Crisis”, om en mands midtvejskrise med den alternative musikscene som baggrund. Simon Petersen bruger, som i tidligere værker, sig selv og sine egne livserfaringer som hovedperson og brændstof for historien.
Simon Petersen har også udgivet serier i USA på forlaget Pronto Comics, bl.a. ”Hackers of Fate”, ”I was a Hippie Cartoonist”, ”Coming to America” og ”Don’t Laugh”.
Herhjemme er han bla. kendt for sit samarbejde med Cav Bøgelund (Necropolis, 2003), Ina Korneliussen (Donut & Planke, 2005) og Thierry Cappezone (På sporet af Kim, 2015).
Du kan opleve Simon Petersen og mange flere spændende gæster på Copenhagen Comics 2024 den 18.-19. Maj 2024